MiWire: Hurtigt internet hvor andre giver op


Ny dansk teknologi baner vejen for hurtigere internet til dem, der kæmper med en dårlig forbindelse. MiWire RouDem er en smart boks, som installeres udendørs og højt oppe, hvorefter den automatisk retter sig hen på den bedste mobilmast og forbedrer signalmodtagelsen, hvilket giver internet med høj hastighed.

 

Det er virkelig frustrerende med internet, der ikke er hurtigt nok til at flere i husstanden kan være online samtidig. Og ingen gider at kæmpe med en forbindelse, der svinger i hastighed, så Netflix-filmen hakker eller bliver pixeleret. Men heldigvis er der et helt nyt banebrydende produkt på markedet til at hjælpe alle dem, der modtager deres internet via en mobil bredbåndsforbindelse - og som fx ikke har adgang til internet via fastnet eller fiber.

 

Forbedrer signalet op til 10 gange

Løsningen hedder MiWire RouDem og er en retningsbestemt antenne, der kommer i form af en rund boks, som sættes uden for på huset, fx på taget. MiWire RouDem forbedrer, så internetforbindelsen op til 10 gange. MiWire er CE-godkendt, som er det europæiske mærke, som er producentens garanti for, at alle direktiver, som har med sikkerhed at gøre, er opfyldte. 

“Det virkelig banebrydende ved MiWire er, at vi har udviklet en retningsbestemt antenne med GPS og kompas, så den ved præcis, hvor den er. RouDem kender samtidig positionen på alle mobilmaster og retter sig mod den bedste mast. Det er den teknologi, der gør den helt store forskel,” fortæller David Fleischer, der er administrerende direktør og har stået i spidsen for MiWire lige siden den første ide om hurtigere internet opstod

 

Fra kapsejlads til et større marked

Det var kapsejlads, der oprindeligt satte gang i MiWire tilbage i 2015. Dengang havde David Fleischer firmaet SportsXstream, der streamede live fra kapsejladser verden rundt. “Det var en stor udfordring at sende live ude fra det åbne hav og i 2015 rejste jeg verden rundt for at finde en løsning, der kunne håndtere det ordentligt. Men jeg fandt ikke noget, så derfor måtte vi selv i gang med udviklingen. Vi fandt hurtigt ud af, at teknologien, vi arbejdede på, kunne bruges til 3G, 4G og også fremadrettet til 5G. Markedet så pludselig altså langt mere interessant ud. Vi skiftede spor fra kapsejlads til det produkt, der i dag er på markedet og hedder MiWire RouDem,” siger David Fleischer.

 

En hel landsby med MiWire 

MiWire RouDem blev lanceret i januar efter at have vundet det den prestigefyldte pris Danish Tech Challenge. Den smarte RouDem bliver fabrikeret i Jyderup og er et helt igennem dansk produkt lige fra udvikling til produktion. “Vi brugte et helt år, på at nå frem til det produkt, vi var tilfredse med. Vi prøvede det bl.a. af i Gurre, som ligger lidt uden for Helsingør. Her havde de nemlig fået afslag på deres ansøgning om fibernet. I dag er der installeret MiWire i 35 husstande i Gurre, som har det som deres eneste internet,” Fortæller David Fleischer. Han vurderer, at der er omkring 200.000 adresser i Danmark, der vil kunne have gavn af MiWire og op mod 33 mio. husstande i hele Europa, der er mulige, fremtidige kunder.

 

Test inden installation

Motoren og teknologien i MiWire RouDem gør, at så snart den er installeret (fx på taget), så finder den selv ud af at pege i retning af den bedste mobilmast. Man kan vælge selv at installere den, og der følger en udførlig guide med. Eller man kan få en installatør ud til at stå for det. “Vi har mulighed for at teste dækningen, inden kunden indgår aftalen med os. Og Der er steder, hvor vi vil gå ind og vurdere, at MiWire ikke er løsningen. Hvis dækningen ikke er som forventet, efter MiWire er installeret, så kan kunden stadig nå at trække sig ud af aftalen. Men der er rigtig mange steder i landet, der vil kunne drage nytte af teknologien. Det kan vi tydeligt se i vores backend, hvor der også hver time meldes ind fra de 500+ RouDems, der allerede er sat op landet rundt,” forklarer David Fleischer.

 

Både for firmaer, privatpersoner og skibe

Og det er ikke kun privatpersoner, der har købt sig ind hos MiWire. Mindre virksomheder og byggepladser vil nemlig også kunne have stor gavn af teknologien. Vi er lige nu i gang med at udvikle vores nye maritime produkt “SeaWire”, og har i allerede solgt løsningen til 15 skibe, som alle har stor glæde af løsningen.

 

Vil du vide mere om RouDem er den rigtige løsning for dig eller har du spørgsmål?

Find os på www.miwire.dk eller kontakt os direkte på tlf. 82 820 820